This store requires javascript to be enabled for some features to work correctly.

Kontakt@hjertestartershop.dk | Tlf 93 60 80 25 | levering indenfor 1-3 dage

Myter og fakta om hjertestop

Myter og fakta om hjertestop

Myter og fakta om hjertestop

Der findes mange historier om førstehjælp og mange barrierer for ikke at gøre noget i situationen. Vi prøver her at aflive de værste myter og erstatte dem med fakta. 

 

Myte 1
Mere end halvdelen af dem, der rammes af hjertestop uden for hospital, overlever

Det er forkert. Hjertestop uden for hospital er en meget alvorlig tilstand med høj dødelighed. 14 % der rammes af hjertestop uden for hospital, overlever. 1 ud af 3 overlever hjertestop udenfor hospital, hvis der ydes genoplivning med hjertestarter, før ambulancen ankommer.

 

Myte 2
En person, der rammes af hjertestop overlever kun fem minutter eller derunder

Nej, men for hvert minut, der går, reduceres muligheden for at overleve. Efter 4-6 minutter begynder hjernen at tage varig skade. For hvert minut, der går uden genoplivning, reduceres chancen for at overleve med 10 procent. Går der 10 minutter inden hjælpen når frem, overlever kun ganske få. Derfor nytter det at give livreddende førstehjælp, inden hjælpen når frem. Og hvert minut betyder forskellen på liv og død.

 

Myte 3
Det er kun meget gamle mennesker med dårligt helbred, der rammes af hjertestop

Nej, yngre mennesker og børn kan også helt uforklarligt og uden varsel blive ramt af hjertestop. Gennemsnitsalderen for personer, der bliver ramt af hjertestop er for mænd 66 år og for kvinder 71 år. I landområderne er mennesker, der rammes af hjertestop generelt yngre end gennemsnittet af befolkningen. Dette gælder især kvinder, som i gennemsnit var syv år yngre i forhold til hovedstadsområdet.

 

Myte 4

Det er svært at yde genoplivning

Det er let at lære genoplivning. Det er altid bedst at handle, selvom man ikke har lært hjertelungeredning, når man er vidne til et hjertestop. Selv uden formel træning kan man bidrage ved at hente en hjertestarter eller udføre hjertelungeredning. Personalet på 1-1-2 nødopkaldet er uddannet til at guide dig i de nødvendige trin.

Myte 5
Man skal lade de professionelle om at yde genoplivning ved hjertestop, fordi man risikerer at gøre mere skade end gavn

Nej, det kan kun blive bedre. Hellere gøre noget, end ikke at gøre noget. Og for hvert minut, du gør noget, hvis en person falder om med hjertestop, øger du muligheden for, at personen kan forsætte sit hidtidige liv som kollega, forældre, ven, veninde, søster, bror, bedstefar og bedstemor.


Ældre blogs Nyere blogs