Hjertestarterguide
Facts om hjertestartere
Hvert år falder over 5.400 personer i Danmark om med hjertestop uden for hospitalet. Det er i gennemsnit 14 personer hver dag. Chancen for at overleve et hjertestop uden for hospitalet er i dag på ca. 16% og for personer med en stødbar rytme er chancen for at overleve ca 40%.
Fordi vi i Danmark, de seneste år, har været gode til at opsætte offentligt tilgængelige hjertestartere, er chancen for at overleve et hjertestop, steget. Der er desværre stadig mange aflåste hjertestartere rundt om i landet, som kun er tilgængelige i åbningstiderne. Her er vores anbefaling og opfordring, at man vælger at flytte sin hjertestarter ud i et dertil egnet hjertestarterskab.
Kender du historien om hjertestarteren?
De fleste mennesker har en bred forståelse af begrebet.
TV-serier og film om sygehuse og folk med hjertestop giver indtryk af, at en hjertestarter kun er for en uddannet lægperson. For at få en bedre forståelse af en hjertestarters funktion, er en mere grundig definition af videnskaben bag en hjertestarter og en undersøgelse af teknologiens historie nødvendig. Det kan du læse mere om her på siden.
Hvem opfandt hjertestarteren?
Defibrillatorer blev først demonstreret i 1899 af Jean-Louis Prévost og Frédéric Batelli, to fysiologer fra Universitetet i Genève, Schweiz. De opdagede, at små elektriske stød kunne fremkalde hjerteflimmer (ventrikulær fibrillation) hos hunde, og større ladninger ville intensivere tilstanden.
I 1933 var Dr. Albert Hyman, hjertespecialist på Beth Davis Hospital i New York City og elektroingeniør C. Henry Hyman på udkig efter et alternativ til at injicere medicin direkte ind i hjertet. De gjorde en opfindelse, der brugte et elektrisk stød i stedet for den almindelige indsprøjtning. Denne opfindelse blev kaldt “Hyman Otor”, hvor en hul nål bruges til at passere en isoleret ledning til hjerteområdet, for at levere et elektrisk stød. Den hule stålnål fungerede som en ende af kredsløbet og spidsen af den isolerede ledning den anden ende. Hvorvidt “Hyman Otor” var en succes, er stadig ukendt.
Den eksterne hjertestarter, som den er kendt i dag, blev opfundet af elingeniør William Kouwenhoven i 1930. William studerede forholdet mellem de elektriske stød og dets virkninger på menneskets hjerte, da han var studerende på Johns Hopkins University School of Engineering. Hans studier hjalp ham med at opfinde en enhed til ekstern opstart af hjertet. Han opfandt hjertestarteren og testede den på en hund, ligesom Prévost og Batelli i 1899. En hjertestarter bliver første gang anvendt på et menneske i 1947 af Claude Beck, professor i operation ved Case Western Reserve University. Becks teori var, at hjerteflimmer ofte opstod i hjerter, der var fundamentalt sunde, i hans udtryk “hjerter, der er for gode til at dø”, og at der må være en måde at redde dem på. Beck brugte først teknikken succesfuldt på en 14-årig dreng, der blev betjent for en medfødt hjertefejl. Drengens brystkasse blev kirurgisk åbnet, og manuel hjertemassage blev gennemført i 45 minutter indtil hjertestarterens ankomst. Beck brugte interne elektroder på hver side af hjertet sammen med procainamid, et antiarytmisk lægemiddel og opnåede en normal sinusrytme, der reddede den 14-årige drengs liv.
De tidlige hjertestartere brugte vekselstrømmen fra en stikkontakt, der blev transformeret fra 240 volt og op til mellem 300 og 1000 volt ved hjælp af hjerteelektroder. Teknikken var desværre ofte ineffektiv i at genoplive hjertet og undersøgelser viste ofte skader på hjertemusklen. Datidens hjertestarter kom også med en stor transformer, som gjorde apparatet meget vanskeligt at transportere, selvom de ankom på hjul.
Hvordan anvendes den?
Døden har mange årsager, men en særlig livstruende tilstand er hjertestop. Vores hjerne er det organ som rammes hårdest når cirkulationen ophører i forbindelse med hjertestop og hjerneskade er den største dødsårsag hos de hjertestoppatienter, der er indlagt på danske hospitalers intensivafdelinger. Kouwenhouven viste tilbage i 1930, at et elektrisk stød på et hundehjerte inden for 30 sekunder efter et hjertestop kunne producere en 98% genoplivningsrate. Efter 2 minutters hjertestop falder tallet drastisk til 27%. Derfor skal vi være bedre til at reagere hurtigere! Et hjertestop kan ramme enhver, ung såvel som gammel. Sund og rask såvel som syg. Årsagen til et hjertestop kan være mange, heriblandt hjertesygdom, manglende ilttilførsel, større blodtab, blodprop i lungen eller forgiftninger.
En hjertestarter behandler et hjertestop, ved at levere en dosis elektrisk strøm (kaldet en modstrøm) til hjertet. Dette ‘kick-starter’ hjertemusklen så en normal sinusrytme kan genoprettes. Hjertestartere kan være eksterne, transvenøse eller implanterede. De eksterne hjertestartere, der kaldes Automatiserede Eksterne Defibrillatorer (AED), analyserer automatisk patientens hjerterytme, hvilket betyder, at alle mennesker er i stand til at bruge en hjertestarter med slet ingen træning.
Er det enkelt at udlæse data fra en anvendt hjertestarter?
Ja, vores hjertestartere anvender enten Datakort eller Infrarød dataoverførsel. Vores nødvendige software er tilgængelig og ellers kontakt os og få tilsendt softwaren.
Er forhandleren i stand til at servicere hjertestarteren ved behov?
Ja, vi kan servicere alle hjertestartere på det danske marked.
Har hjertestarteren en dansk stemmeguide?
Ja, alle vores hjertestartere leveres med dansk sprog. Nogle modeller har flere sprog i sig.
Kan hjertestarterens software opdateres?
Ja, alle hjertestartere kan opdateres hvis ERC (European Research Council) guidelines kræver dette.
Har hjertestarteren et feedback system til måling af kvaliteten af hjertemassage?
Nej, vores hjertestarter har ikke audio/visuel feedback med dybde og hastighed, da der er ikke videnskabelig evidens for, at HLR kvaliteten bliver forbedret af denne grund.
Kan leverandøren af hjertestarteren fremvise en overensstemmelseserklæring?
Ja, vi har dokumentation på alle vores hjertestartere.
Hvor lang tid bruger hjertestarteren?
Det er individuelt fra model til model. Mindray er pt. markedets hurtigste hjertestarter til at afgive stød efter optænding.
IP-værdien er et tocifret tal, der beskriver hjertestarterens modstandsdygtighed. Jo højere værdi, jo større modstandsdygtighed.
Vores hjertestartere har en IP værdi mellem 25 og 55 IP
Har hjertestarteren en vedligeholdelse som passer til dine behov?
- Batterilevetid? – Alle brands har unikke batterier med levetid mellem 2 – 7 år
- Anskaffelsespris på nyt batteri? – Vores batterier sælges i den lavere ende af prisspektret
- Elektrodelevetid – Alle brands har unikke elektroder med levetid mellem 2 – 5 år
- Anskaffelsespris på nye elektroder? - Vores elektrider sælges i den lavere ende af prisspektret.
- Tilkøb af børneelektroder/børnenøgle? – Vi har hjertestartere med børneknap og multielektroder, ellers kan der tilkøbes specielle børneelektroder separat.
Udfører hjertestarteren automatisk en selvtest?
Ja, både af vitale funktioner og batteri og elektroders status.
Sådan bruges en hjertestarter
DU FINDER EN PERSON DER ER FALDET OM MED HJERTESTOP. NU SKAL DU TRÆDE TIL OG REDDE ET MENNESKE.
En Hjertestarter guider dig igennem et redningsforløb, så lyt godt efter!
HVIS I ER FLERE PERSONER:
Giv HLR (Hjertelungeredning) mellem hvert stød
Udskift livredder ved træthed
HVIS DU ER ALENE:
Giv HLR mellem hvert stød
Elektroder påføres som beskrevet herunder
SÅDAN PÅSÆTTES ELEKTRODER
FOR BØRN MELLEM 1-8 ÅR:
TÆND HJERTESTARTER
- Skift til 50J stød/børneelektroder, hvis muligt
- Fjern barnets overtøj
- Placér elektroder som angivet
LYT TIL STEMMEGUIDEN
- AED (hjertestarteren) analyserer hjerterytmen
- Rør ikke personen ved stød
VOKSNE OG BØRN OVER 8 ÅR
TÆND HJERTESTARTER
- Fjern personens overtøj
- Evt. brysthår kan barberes væk
- Placér elektroder som angivet
LYT TIL STEMMEGUIDEN
- AED analyserer hjerterytmen
- Rør ikke personen ved stød
- Hjertestarteren vil støde indtil patienten genoplives
FORTSÆT INDTIL PROFESSIONEL HJÆLP ANKOMMER OG OVERTAGER…